Kanelregler – Sådan giver du kanel til en 25 års.

”Hvordan får man kanel?”

Det er et spørgsmål vi ofte høre fra vores kunder, der skal give kanel for første gang. Vi satte os derfor til tasterne for at lave udførlige guide, der hjælper dig igennem alle de klassiske steps før, under og efter kanel bliver kastet.

Før

  • Inviterer venner og familie
  • Planlæg overraskelsen af fødselaren
  • Få styr på udstyret
  • Find en passende Lokation

Under

  • Overrask fødselaren
  • Lad fødselaren skifte tøj
  • Pacificer fødselaren
  • Overdæng fødselaren med vand eller lign.
  • Påfør sikkerhedsudstyr
  • Giv kanel

Efter

  • Giv fødselaren mulighed for at vaske kanelen hurtig af
  • Ryd op efter festlighederne
  • Hold en brag af en fødselsdagsfest

Nedenfor finder du en uddybelse af hvert enkelt step.

tjekliste-saadan-giver-du-kanel-25-aars-foedselsdag

Før du giver kanel

  1. Inviterer venner og familie
    En rigtig 25 års fødselsdag skal selvfølgelig fejres med venner og familie. Derfor skal du som arrangør huske at inviterer gæsterne i god tid, så folk har tid til at sætte datoen i kalenderen. En 25 års fødselsdag er en rigtig god anledning, for fødselaren, til at se både gamle og nye venner. Husk derfor også, at nå hele vejen rundt og få inviteret alle dem, som kan gøre dagen speciel for fødselaren.

  2. Planlæg overraskelsen af fødselaren
    Overraskelsen er den måske sværeste disciplin, da fødselaren typisk forventer at få kanel. Det er derfor her, du virkelig skal vise dit værd som arrangør. Du kan med fordel forsøge at overraske fødselaren på et utraditionelt tidspunkt eller udforme en dækhistorie, der kan hjælpe med overraskelsesscenariet. Du kan med fordel gå forbi vores inspirations side, hvor du kan læse mere om, hvordan du kan overraske fødselaren på sin 25 års fødselsdag.

  3. Få styr på udstyret
    Det giver sig selv, at der er nogle remedier, som du skal have anskaffet inden tingene går løs. Først og fremmest skal du have anskaffet dig noget kanel. Mængden af kanel kan varier meget, alt efter hvem der skal have kanel og hvem der giver. Vores 5 kg. pakke er den mest populære pakke blandt vores kunder, så hvis du er i tvivl, så vil jeg næsten anbefale at gå med den.Inden kanelen skal kastes skal fødselaren gøres våd, så kanelen kan sidde rigtig godt fast. Dette gøres typisk med en balje vand, men også andre ting såsom olie, æg, øl osv. Har været brugt til dette. Her hos kanel25år anbefaler vi vand, da det typisk er en rare oplevelse for fødselaren.

    Udover kanelen skal der anskaffes noget at fastspænde fødselaren med. De klassiske valg hertil at strips og gaffetape. Begge metoder virker fremragende og giver ikke fødselaren mange chancer for at flygte.Til sidst vil vi anbefale, at i anskaffer beskyttelsesbriller og en støvmaske til fødselaren. Det giver typisk en bedre oplevelse for fødselaren, da kanel uden kan være rigtig ubehageligt. Derudover giver det også bedre mulighed for kanelgiverne at give den fuld gas!

  4. Find en passende lokation
    Det er altid en god ide at overveje lokationen for seancen, da kanelen godt kan svine rigtig meget. Det er derfor god stil, at man tager hensyn til forholdene omkring sig og undgår at give kanel lige op ad andre menneskers ejendele såsom biler, vasketøj osv.

Når du giver kanel

  1. Overrask fødselaren
    Som tidligere nævnt er overraskelses momentet en rigtig vigtig og sjov del af 25 års fødselsdage. Du skal nu få din overraskelses plan ført ud i livet.

  2. Lad fødselaren skifte tøj
    Alt efter hvornår overraskelsen falder, kan fødselaren være mere eller mindre rigtig klædt på til kanel. Det er derfor typisk god stil, at lade fødselaren skifte til noget, der gerne må ødelægges. Hvis du påtænker, at lave overraskelsen ude, kan det være en fordel at medbringe skiftetøj eller lign.

  3. Få pacificeret fødselsdagsbarnet
    Som tidligere nævnt er gaffa-tape og strips to rigtig gode løsninger til at holde personen fast. Vær dog opmærksom på, at finde et solidt sted, at sætte fødselaren fast, da du ellers risikere at personen kæmper sig fri. Her er det især en god ide at låse personens ben fast.

  4. Hæld vand over fødselsdagsbarnet
    Der er mulighed for at benytte både varmt og koldt vand. Vi anbefaler at man benytter koldt vand, da hudens pore lukker sammen og derved ikke irriteres i samme grad af kanelen. Husk altid at gøre fødselaren våd inden sikkerhedsudstyret påsættes, da vandet ellers kan ødelægges udstyrets funktion.

  5. Påfør sikkerhedsudstyr
    Sikre at sikkerhedsudstyret sidder korrekt før i starter med kanelet, da sikkerhedsudstyret ellers kan gøre mere skade end gavn. Se vores anbefaling til sikkerhedsudstyr.

  6. Giv kanel
    Der er rigtig mange måde, hvorpå der kan gives kanel. Den klassiske metode er, at hver tilskuer tager en håndfuld kanel og kaster den udover fødselaren. En anden klassiker er at benytte en løvblæser eller pulverslukker, der kan overdynge fødselaren med kanelen. Er du i tvivl om, hvor meget kanel du skal bruge, så kan du med fordel læse vores anbefaling.

Når du har givet kanel

  1. Sørge for at fødselsdagsbarnet hurtigt kan komme i bad/skylle sig
    Alt efter sæson kan denne del være mere eller mindre relevant, men det er altid god stil, at have en ekstra balje vand med, så fødselaren hurtigt kan få det værste kanel af inden de skal indenfor igen.

  2. Rydde op efter jer selv
    Rigtig mange glemmer at rydde op efter sig selv efter kanelen. Det kræver ikke andet end et fejeblad og en spand vand for at få det værste kanel væk. Kanel nedbrydes ikke særlig nemt og kan derfor blive liggende rigtig længe. Gør derfor naboerne en tjeneste og ryd op efter jer, så den gode stemning ikke skal ødelægges af irriterede naboer.

  3. Afhold et brag af en 25 års fødselsdagsfest!
    Det ved du vist godt hvordan man gør! ?

Jeg håber du kunne bruge vores guide og høre meget gerne fra dig, hvis der er noget vi har misset. Ellers vil vi bare ønske dig en rigtig god fornøjelse med at overdynge fødselaren med kanel.

Mvh
Teamet bag Kanel25år